Ventilation/varmegenvinding:
Ventilation har stor betydning for et sundt indeklima. Dårligt indeklima opstår, når man ikke lufter ud ofte nok. Dette påvirker helbred og livskvalitet. Nogle af de mest tydelige tegn på dårligt indeklima er fugt på vinduer og fugtskader på vægge og lofter. Fugtskader medfører ofte vækst af skimmelsvampe, der er skadelige for sundheden. Vi anbefaler, at man installerer et ventilationsanlæg i boligen, så man opnår et sundere indeklima.
Varmegenvinding er et avanceret ventilationsanlæg, der overfører varmeenergien fra den forurenede udsugningsluft til den friske/kølige indblæsningsluft. Du sparer hermed på boligens energiforbrug. Ventilationsanlæg giver mulighed for et optimalt luftskifte og sikrer samtidig et godt indeklima på en energirigtig måde.
Med en professionel ventilationsløsning i hjemmet udskiftes luften kontinuerligt, hvilket gør det behageligt at opholde sig i rummet. Vi har erfaring med installation af boligventilation i såvel eksisterende boliger som nybyggeriet. Vi tilbyder professionel vejledning og finder en løsning, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.